Dette kan du lave på din ferie i Tjekkiet

Tjekkiet er en populær feriedestination – ikke mindst på grund af den flotte gamle hovedstad Prag. Det er en rejse tilbage i tiden, og Tjekkiet byder både på smukke naturoplevelser og charmerende byer. Ferie i Tjekkiet er noget for alle, og her får du bud på, hvad du kan lave på din næste ferie til Tjekkiet.

Besøg Prag

Prag er Tjekkiets hovedstad, du ikke må gå glip af. Mange vælger at bo i hovedstaden, når de rejser til Tjekkiet, og derfor giver det sig selv, at byen bliver udforsket helt naturligt. Hvis ikke du bor i hovedstaden, er det et must. Du finder flotte velbevarede gader, hyggelige caféer og restauranter, parker og en bred vifte af attraktioner.

Zoologisk Have i Prag

Prag ZOO er et eksempel på en zoologisk have, hvor naturarealerne er kæmpe store, og dyrene har dejligt meget plads til at leve på. Det er en stor oplevelse, og hvis du er vild med dyr, er det klart et besøg værd. I parken er der endda et tog, der kan køre dig rundt, samt en svævebane, der tager dig op ad eller ned fra et højt bjerg.

Læg vejen forbi byen Karlovy Vary

Byen Karlovy Vary ligger ved udmundingen af floden Teplás. Tjekkiet er kendt for de mange spamuligheder fra gamle dage. Her er Karlovy Vary en oplagt mulighed at gå på opdagelse i forskellige spabade.

Hvis du rammer den rigtige årstid, kan du også støde på flotte festivaller, og ellers er der altid mange muligheder for hyggelige fortovscaféer og restauranter.

Karlovy Vary ligger placeret op ad en bjergside, og den lokale by prydes af en masse forskellige velbevarede bygninger og huse i alverdens forskellige farver. Det er en sanseoplevelse værd i sig selv.

Tjekkiets næststørste by

Tjekkiets næststørste by er byen Brno. Universitetsbyen kan flere steder være en mere moderne oplevelse, der minder om de Københavnske gader. I byen er der rigt på liv, og der er mange forskellige muligheder for at tage på udforskning.

St. Peter og St. Pauls katedral

I Tjekkiet er der flere forskellige katedraler, og hvis du skal vælge at besøge én under dit ophold, er St. Peter og St. Pauls katedral i byen Brno en oplagt mulighed.

Udefra tårner katedralen sig op over alle andre bygninger, og den er kendetegnet på sine to meget høje og spidse tårne. Med sit middelalderlige udseende er det et smukt og rustikt bygningsværk.

Indvendigt bliver du mødt af en palette af betagende farveindtryk med smukke malerier og højt til loftet.

Indlæg oprettet 30

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen